Captain Nicoline is back!

13 REASONS WHY/ MOBNING PÅ HØJT PLAN

fullsizerender

Shout out til alle mine venner med børn, særligt i pre teenage alderen.

Jeg opfordrer jer alle til at gå ind på Netflix og se “13 Reasons why”.

Faldt tilfældigt over serien den anden dag, og var helt opslugt fra første øjeblik. På trods af at jeg ikke selv har børn endnu, rørte den mig dybt og det er så vigtig en historie at få ud.

I følge twitter har “13 reasons why” slået alle rekorder og er officielt en af de mest sete og populære serier på Netflix lige nu.

Historien , der oprindeligt er en #1 New York Times bestseller skrevet af Jay Asher, handler om teenageren Hannah Baker der tager sit eget liv, og efterlader en kasse med kassettebånd der fortæller de 13 grunde til at hun valgte at tage sit liv. Clay Jensen som var en af hendes bedste venner og crush, finder pakken med kassettebåndene på sin seng.

You can’t stop the future.
You can’t rewind the past.
The only way to learn the secret . . . is to press play.

Har selv oplevet mobning på højt plan i lige nøjagtig den alder, da jeg gik på en lille kommunal skole på en lille bitte ø på fyn. Jeg var lige flyttet tilbage dertil efter at have boet 3 år i Schweitz.

Min familie og jeg skilte os ud på den lille ø. Min far kørte mig i skole i hans røde Mercedes cabriolet, med hans Indiana Jones hat og Elvis ud af højttalerne. Der var højt til loftet!

Jeg havde lige landet min første model kontrakt, som Ekstrabladet valgte at lave en artikel om, og blev til årets første skolefest kåret til at være årgangens “babe”.

En kåring der viste sig at få fatale konsekvenser. Der var åbenbart en pige i parallel klassen som mente at det ikke kunne gå an. Jeg skulle ned med nakken og det kunne kun gå for hurtigt. Der oplevede jeg for første gang i mit liv hvordan en “psykopat” arbejder og hvor ekstremt mobning kan være. Dette var før de sociale medier, men det holdt nu ikke mobberen tilbage.

Mobberen var klike typen, og havde åbenbart styret hele vores årgang med hård hånd i de år jeg boede i udlandet. Jeg har aldrig været klike typen, det er et koncept jeg ikke forstår. Har heller ikke lyst til at lære at forstå det. Udover det var jeg vokset op med 2 storebrødre der lærte mig at være cowboy og lege med imaginary ild og blodmænd inde i skoven. Af den grund var der ikke nogen der havde lært mig at være intrigant eller at manipulere!

Jeg var som bambi på glatis da den kvindelige teenage udgave af Mr Trump først satte i gang med sine løgne, forføring og manipulation. Der gik ikke længe før hun fik det på sin måde. Langtsomt men grundigt fik hun stille og roligt vendt en hel årgang imod mig. Det var inklusive min allerbedste veninde siden børnehaveklassen.

Hun var dygtig!

Hun begyndte stille og roligt at fortælle løgne historier om ondskabsfulde ting jeg skulle have gjort og sagt, om mine veninder. Hun fortalte om drenge jeg havde været samen med, som jeg aldrig havde rørt. Jeg var meget sent ude på den front, i modsætning til hende selv sjovt nok. Hun fortalte at den eneste grund til at jeg var blevet model var fordi at min far havde betalt 1 million kr til et model bureau for at de ville have mig.

Hendes fantasi fejlede ikke noget!

Hun spillede alle ud mod hinanden. Fik samlet et lille entourage omkring sig. De klippede deres hår som hende. De gik i det samme tøj som hende, og når de kom gående ned igennem skolegangen som en anden farlig bande gik de i takt.

Som jeg oplevede det var hendes primære mål at tilitentgøre mig fuldstændigt. Det lykkedes hende at få en hel 8. klasses årgang til ikke at veksle så meget som ét ord med mig hele året ud. Jeg var frosset ude. For good! Der var ingen undtagelser. Var som luft for dem. De var bange for hende. Bange for at det samme kunne ske for dem. De så jo hvor dygtig hun var, hvordan det var lykkedes hende at få project Nicoline frosset helt ude. Og så alligevel ikke helt….

Jeg var så heldig at have en barndoms veninde der var et år ældre end mig, som tog sine vinger om mig.

I hele 8. klasse, når klokken ringede til frikvarter, løb jeg op til 9. årgang, hvor min veninde havde introduceret mig til nogle af hendes veninder. Jeg blevet taget ind, blev som én af dem.

De kendte min situation og passede på mig. Det var selvfølgelig til stor irritation for mobberen, for det gjorde mig jo igen “cool”, og trods hvor meget magt hun havde i 8. årgang, var hun ikke andet end et lille fjollet intrigant pjok i 9. årgangs øjne.

Inderst inde vidste jeg godt hvad det gik ud på for hende. Det var en konkurrence. Om at være den sejeste, cooleste, lækreste etc. Problemet var bare at der kun var én deltager i den konkurrence, og det var hende selv. Havde aldrig meldt mig til den konkurrence, og havde heller ik lyst til at tillære mig hendes facon.

Jeg trak mig, tog underdog rollen på mig. Holdt ud en hel årgang med mine veninder i 9. klasse som min redning. De er stadig mine veninder i dag!

Da 8. klasse var overstået, flyttede jeg på en privatskole i en større by. Der ændrede alt sig heldigvis. Var kommet på en skole hvor jeg ikke skilte mig lige så meget ud, og sluttede af med to gode år der.

Har jeg glemt hvordan det føltes at gå i skole i et helt år på den måde? Nej det har jeg ikke. Er jeg lidt bange for kvinder? JA, det er jeg. HADER jeg kliker? JA det gør jeg. Har jeg så meget som én gang sagt ja til at komme til en gammel klassefest? NEJ, det har jeg ikke.

Opfordrer jeg alle skoler i hele universet til aldrig at starte et skole år ud med at lave en fest hvor der er en pige og en dreng der kan blive kåret som årets “hotteste”? JA, det gør jeg. Der kommer INTET godt ud af at sætte teenagere i en sådan situation.

Mobning kommer i alle afskygninger. Det kan gå ud over ANYONE.

Der er ikke nogle klare regler for hvem ofrene er. Om det er den overvægtige pige i klassen, nørden, den handikappede, den lidt for kloge, den lidt for smukke og søde.

Det eneste der står klart er at mobning, er et af de grimmeste karaktertræk der findes! Og det kan have fatale konsekvenser, præcis som i den vigtige historie om Hannah Baker.

Tanker

THE BLONDE AMBITION

 

   

9 kommentarer

  • Godt og interessant indlæg – tak fordi du deler. Det er så vigtigt at tale om mobning i alle afskygninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt indlæg! Jeg blev selv mobbet i de små klasser, fordi der var en pige i min klasse, som også ville være bedst til alting og “desværre” kunne jeg godt lide og var god til at gå i skole. Og det duede jo ikke når hun gerne ville være den bedste. Heldigvis flyttede jeg tre år senere og har haft aldrig haft problemer med det siden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Hansen

    Det er skønt at høre om en kvinde der, på trods af mobning, lever livet i fulde drag. Jeg har og oplever stadig i dag daglig mobning, selvom jeg i dag er sidst i teenageårene. Mobning påvirker en meget og det er noget der altid vil sidde i en. Mobning har især sat et aftryk på mig, som er svær at ændre.
    Dejligt at læse og se (tv2) om en, som på trods af fortiden, lever livet.
    Det er noget jeg vil se op til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Og karmaloven er uundgåelig og du er uendelig dejlig! Kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen Funding

    Søde gamle veninde nu må vi altså en dag drikke en kop kaffe 😉 godt skrevet jeg må heller tjekke den serie ud har jo selv en datter på 10. Knus Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • THEBLONDEAMBITION

      Sødeste gamle veninde der tog mig under hendes vinger 🙂 Tusind tak! Ja vi må altså ses til en kaffe. Lad os lave en aftale på facebook.
      Du må endelig se serien! Og vis den også til din datter om et par år. Jeg tror den kan hjælpe mange teenagere. Stort kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Palma

    Spot on <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Captain Nicoline is back!